SKÆRBÆK SKOLE
Tækker Rådgivende Ingeniører har i samarbejde med FRIIS & MOLTKE Architects, Rummets Sprog, Møller & Grønborg, og FM Bygningsdrift vundet arkitektkonkurrence om en ny folkeskole i Skærbæk.
Skolen er udformet, så de fysiske rammer matcher og understøtter principperne i ”21st Century Learning Skills”, en undervisningsform målrettet mod, at eleverne udvikler de kompetencer, der matcher det 21. århundredes kompetencekrav. Skolens rum og deres indbyrdes disponering er designet til at kunne benyttes og understøtte læring på tværs af flere fag i meningsfulde og autentiske projektforløb – hvor fagene, lærerne og eleverne arbejder sammen mod et fælles mål. Samtidig er der i designet af projektet stort fokus på, at de nye rammer inviterer til fysisk aktivitet og understøtter bevægelse som en del af læringsprocessen og et sundt skoleliv.
Fra dommerbetænkningen: ”Forslaget har formået at tilvejebringe en særlig spændende løsning på opgaven med et særdeles stærkt og fleksibelt koncept, der i den videre bearbejdning har den grundlæggende robusthed til at kunne afbalancere både Tønder Kommune og brugernes mere specifikke krav og behov frem mod realiseringen”. – og videre ”Dommerkomitéen finder, at forslagets nyfortolkende og dog klart aflæselige udgave af værftsgården er overbevisende. Et indlevet, stedsforankret og dermed sikkert formmæssigt arkitektonisk hovedgreb”.
BYGNINGSKATEGORI
Nybyggeri • Skole og institution |
TÆKKERS ROLLE
Tækker har forestået samtlige ingeniørdiscipliner i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder konstruktioner, VVS, Ventilation, dagslys, Energi og indeklima, Brandrådgivning, akustik, CTS og Comissioning. Endvidere har Tækker forestået fagtilsyn. |
FAKTA
Adresse: | Skolegade 19, 6780 Skærbæk |
Bygherre: | Tønder Kommune |
Arkitekt: | FRIIS & MOLTKE Architects A/S |
Ingeniør: |
Tækker Rådgivende Ingeniører A/S |
Landskabsarkitekt: | Møller & Grønborg |
Størrelse: | 6.500 m² |
Entrepriseform: | Hovedentreprise |
Status: | 2018-2020 |